Virksomhedsleder straffet for omfattende moms- og skatteunddragelser

Retten i Holstebro

Daglig leder af virksomhed straffet med samfundstjeneste for moms- og skatteunddragelser for samlet cirka 3.4 mio. kr. Hans samlever og virksomhedens revisor blev frifundet.
Retten har ved dom af 30. april 2015 fundet den 52-årige A, som er daglig leder af koncernen P, skyldig i moms og skatteunddragelser for samlet cirka 3,4 mio. kr. begået i årene 2007 til 2011. Der var oprindeligt rejst tiltale for unddragelse af cirka 5,5 mio. kr., men en del af dette beløb blev frafaldet af anklagemyndigheden under sagen, og A blev ved dommen helt eller delvist frifundet for andre dele af tiltalen. A blev idømt fængsel i 1 år og 6 måneder, som blev gjort betinget med vilkår om blandt andet udførelse af 250 timers samfundstjeneste. A blev desuden dømt til at betale en tillægsbøde på 3.375.000 kr. Han blev frifundet for en påstand om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed, og SKATs erstatningskrav blev henskudt til civilt søgsmål.

As samlever, B, som også arbejder i virksomheden, blev frifundet med den begrundelse, at det ikke var bevist, at hun var hverken reel indehaver eller daglig leder af virksomheden.

Virksomhedens revisor, C, var tiltalt for medvirken til en del af forholdene og blev frifundet, da det ikke var bevist, at han havde medvirket til lovovertrædelserne.

Retten har begrundet sin afgørelse således:

Skyld

Anklagemyndigheden har i alle forhold rejst tiltale mod A og B i deres egenskab af reelle indehavere og daglige ledere i de danske selskaber i koncernen P. A har erkendt, at han var daglig leder i selskaberne, men både han og B har bestridt at have været reelle indehavere. B har desuden bestridt at have været daglig leder.

Uagtet at det er påfaldende, at A trods en betydelig arbejdsindsats i årevis ingen løn har modtaget for sit arbejde for P, er der ikke af anklagemyndigheden ført bevis for, at A og B har været reelle indehavere af selskaberne.

B

B har fra den 2. august 2010 og frem til konkursen været registret direktør for P4 A/S, og hun har siddet i bestyrelsen for både dette selskab og for P2 A/S og P3 A/S. Medlemskab af en bestyrelse indikerer ikke i sig selv, at en person deltager i den daglige ledelse af virksomheden. Det er forklaret af alle de tiltalte, at der var tale om “tante-bestyrelser”. Det vil sige bestyrelser uden reel indflydelse, som alene var indsat for at opfylde formelle lovkrav. Denne forklaring bestyrkes af det forhold, at alle bestyrelsesmedlemmer var medlemmer af familien eller ansatte i P. Direktørposten i P4 A/S var efter det af de tiltalte forklarede også uden ledelsesmæssig realitet. Dette er bestyrket af alle de forklaringer, som er afgivet af ansatte og tidligere ansatte i virksomheden. Disse har enslydende forklaret, at B var bogholder og desuden udførte praktiske opgaver, og at al ledelse blev varetaget af A. Telefonaflytningerne af samtaler mellem B og C understøtter forklaringerne om, at B reelt ikke havde ledelseskompetence, men handlede efter instrukser fra A. B har herefter hverken været reel indehaver eller daglig leder i virksomhederne, hvorfor hun allerede af den grund frifindes for tiltalen under denne sag.

A

Forhold 1a

Anklagemyndigheden har anerkendt, at P1 ApS umiddelbart forud for den periode, som er medtaget i SKATs opgørelse af momskravet, havde et momstilgodehavende på 451.169 kr. De tiltalte har forklaret, at de ved momsindberetningerne foretog løbende modregning med dette beløb, enten ved altid at angive den ældste ikke forældede købsmoms eller ved at angive den aktuelle købsmoms for perioden – hvilket dog kun kunne ske i et vist omfang, da bogføringen aldrig var ajour – og “toppe op” med den ældste ikke forældede købsmoms, således at P1 ApS trods det store tilgodehavende altid kom til at betale et lille momsbeløb. På den måde fik P1 ApS over tid dækket sit tilgodehavende. Formålet med fremgangsmåden var at “køre under radaren”, altså at undgå kontrol fra SKATs side, idet A siden 1997 har følt sig personligt forfulgt af SKAT. Det var således tilsyneladende As opfattelse, at han risikerede kontrol eller andre problemer med SKAT, hvis han enten anmodede om udbetalinger eller kom til at skylde SKAT penge, men han havde ifølge sin forklaring ikke til hensigt at unddrage moms.

As forsæt til unddragelse skal vurderes på tidspunkterne for de enkelte momsindberetninger. Der er ikke grundlag for at fastslå, at de momsbeløb, der blev anvendt til modregning, på disse tidspunkter var forældede. Den af Scan Plast fulgte fremgangsmåde var i strid med momsloven og dertil knyttede bestemmelser, som foreskriver, at moms skal opgøres hver periode for sig, og som foreskriver en særlig fremgangsmåde ved efterangivelse af moms vedrørende en tidligere periode, men det betyder ikke i sig selv, at A havde forsæt til unddragelse, og As forklaring om, at han ikke mente, at P1 ApS unddrog SKAT noget, da selskabet jo havde tilgodehavendet, kan ikke afvises. A havde således ikke det for domfældelse fornødne forsæt til unddragelse, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at han har handlet groft uagtsomt, og han frifindes derfor i forhold 1a.

Forhold 2a

I forhold 2a er der i første led rejst tiltale for i P2 A/S at have undladt at angive et momstilsvar på 1.853.887 kr. Dette beløb er bestridt af A, men denne bestridelse er ikke underbygget af alternative beregninger. A har i stedet gjort gældende, at P2 A/S ved årsskiftet 2008/2009 havde et momstilgodehavende på 1.294.810 kr., som fremgik af selskabets eksterne årsrapport for 2009 under posten “andre tilgodehavender”. Dette momstilgodehavende er bestridt af anklagemyndigheden, som har fremlagt beregninger foretaget af SKAT, hvorefter der kun var et tilgodehavende på 106.314 kr. Retten finder under disse omstændigheder ikke, at tiltalte har sandsynliggjort, at P2 A/S havde et tilgodehavende, der oversteg det af SKAT opgjorte, blot ved at henvise til, at tilgodehavendet var medtaget i årsrapporten. Med hensyn til det af SKAT beregnede momstilgodehavende finder retten i lighed med det ovenfor under forhold 1a anførte, at der ikke har været forsæt til unddragelse af disse 106.314 kr., eller at der er handlet groft uagtsomt.

Vedrørende momstilgodehavendet på 1.853.887 kr. har A yderligere gjort gældende, at beløbet skal nedsættes med 168.276,45 kr. vedrørende moms af kreditnotaer bogført efter SKATs ransagning. SKAT har under sagen accepteret momsfradrag vedrørende 14 af disse kreditnotaer med i alt 83.227 kr. Anklagemyndigheden har ikke ført bevis for, at de øvrige kreditnotaer ikke også kunne fradrages, og dermed ikke ført bevis for, at der foreligger unddragelse med hensyn til nogen del af beløbet på 168.276,45 kr.

A har endeligt gjort gældende, at der i momstilgodehavendet på 1.853.887 kr. skal fradrages moms på i alt 368.407,74 kr. vedrørende indkøbsfakturaer bogført efter ransagningen. SKAT har under sagen anerkendt fradrag med 141.561 kr., men fortsat nægtet fradrag for momsen af faktura nummer 50225 på 625.000 kr. plus moms udstedt af P4 A/S til P2 A/S. Retten finder, at anklagemyndigheden har løftet bevisbyrden for, at fakturaen fra P4 A/S ikke havde realitet. Retten har herved lagt vægt på, at denne uspecificerede faktura, som er dateret den 30. december 2011 og udstedt mellem koncernforbundne selskaber, først er bogført den 16. april 2012 efter, at der var rejst sigtelse i sagen, samt på at fakturaen ikke er bogført i P4 A/S. Det resterende momsbeløb vedrører bogførte fakturaer fra advokatfirmaet X, som ikke er fremlagt for SKAT eller retten. Det er herefter ikke sandsynliggjort, at der er fradragsret med hensyn til momsen af disse fakturaer.

I forhold 2a er der i andet led rejst tiltale for uberettiget at have fratrukket moms vedrørende tab på debitorer med 507.896 kr. Dette er sket ved udstedelse af 120 kreditnotaer den 10. februar 2012. Der er enighed om, at kreditnotaerne aldrig er sendt til debitorerne, idet de under ransagningen den 29. februar 2012 fortsat lå på Bs skrivebord. Hun har forklaret dette med travlhed. Anklagemyndigheden har under sagen anerkendt, at 70.189 kr. af beløbet kan fratrækkes, da betingelserne for fradrag efter SKATs opfattelse var opfyldt. Vedrørende de øvrige fakturaer er det under bevisførelsen kommet frem, at 3 af debitorerne efterfølgende har indbetalt i alt 254.308 kr. af den krediterede gæld, svarende til en moms på 50.861,60 kr. Vidnet K har i retten oplyst, at en retssag mod HM blev forligt i sidste uge af maj 2012, og vidnet E har forklaret, at han i januar 2013 i landsretten vandt sin sag mod P. Der er således i disse tilfælde enten efterfølgende sket hel eller delvis betaling af de krediterede beløb, eller retssager er blevet fortsat efter kreditnotaernes udstedelse. Omvendt har vidnet T forklaret, at han aldrig har betalt Ps regning, og vidnet H har forklaret, at P overfor ham frafaldt betaling for udbedring af et anlæg, meget muligt svarende til den udstedte kreditnota. Der er således ikke efter bevisførelsen grundlag for generelt at fastslå, at kreditnotaerne var uden realitet. Heller ikke telefonaflytningerne af samtaler mellem C på den ene side og B og A på den anden side understøtter, at kreditnotaerne generelt var fiktive. De bestyrker tværtimod de tiltaltes forklaringer om, at P2 A/S længe ikke havde ryddet op i sine debitorer og derfor havde en række uerholdelige krav stående. Der er i den forbindelse ikke på baggrund af bevisførelsen og mod As benægtelse tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at en større del af kreditnotaerne dækkede over forældede krav, som der ikke kunne opnås momsfradrag for. Det forhold, at kreditnotaerne ikke altid er udstedt på et skatteretligt korrekt grundlag, herunder at der er udstedt kreditnotaer, hvor der burde være sket afskrivning af tab på debitorer, er heller ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at kreditnotaerne er udstedt med forsæt til at unddrage moms. Det er herefter kun bevist, at der ikke kunne ske fradrag af momsen af de 5 nævnte kreditnotaer, hvor der er sket betaling, eller retsforfølgning er fortsat. Momsen vedrørende HM udgjorde 44.000 kr., og momsen vedrørende vidnet E udgjorde 46.833,25 kr., således at den samlede moms vedrørende disse 5 debitorer udgjorde 141.694,85 kr., hvilket beløb med urette er fratrukket. Da A ifølge sin egen forklaring har godkendt listen over debitorer, som der blev udstedt kreditnotaer til, må det have stået ham klart, at forfølgningen af disse 5 debitorer fortsatte efter kreditnotaernes udstedelse, og han har derfor handlet med forsæt til unddragelse.

I tredje led er der rejst tiltale for uberettiget at have fratrukket moms af husleje og advokatudgifter med 131.800 kr.

Ejendommen på M-vej er en beboelsesejendom, hvorfor der ikke skal beregnes moms af huslejen. Dette var A ved SKATs brev af 20. september 2007 gjort udtrykkeligt opmærksom på. Der er derfor med urette fratrukket moms med 53.400 kr. for årene 2010 og 2011. Det bemærkes, at anklagemyndigheden har erkendt, at moms for 2009 med 32.000 kr. er forældet. Der er ikke grundlag for at fastslå, at SKAT ikke har overholdt reaktionsfristen på 6 måneder i forhold til året 2010.

Hotellet beliggende W-vej 1 blev erhvervet af P1 ApS og udlejet til P2 A/S. Noget sådant kan uanset ejendommens stand ikke i sig selv betragtes som usædvanligt. A har detaljeret forklaret om P2 A/S’ planer med stedet og om, at P2 A/S som led i disse planer etablerede en jordvold, som efterfølgende gav anledning til problemer med myndighederne og i konsekvens heraf udgifter til advokat. Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, hvorfor det ikke er dokumenteret, at P2 A/S med urette har fratrukket moms af husleje og advokatudgifter med i alt 31.025 kr.

Spørgsmålet om fradragsret for moms af advokatudgifter i en sag med Vejdirektoratet udgår af sagen som forældet.

Samlet er A herefter i forhold 2a skyldig i forsætlig moms­unddragelse for 1.632.830,40 kr.

Forhold 3a

A har gjort gældende, at der alene mangler angivelse af moms med 1.309.335 kr., idet det er ubestridt af anklagemyndigheden, at P3 A/S per den 1. juni 2008 havde et momstilgodehavende på 663.088 kr., og idet der for 4. kvartal 2011 efterfølgende er indbetalt moms med 70.031 kr.

Som anført under forhold 1a skal forsættet vurderes på angivelsestidspunkterne, og A har derfor ikke haft forsæt til unddragelse eller har handlet groft uagtsomt for så vidt angår tilgodehavendet på 663.088 kr. Det samme gælder beløbet på 70.031 kr., som der er sket sædvanlig indbetaling af for 4. kvartal 2011.

For så vidt angår det resterende beløb på 1.309.335 kr. har A i retten forklaret, at han ikke havde til hensigt at unddrage moms. Han blev først kort tid før samtalen med C opmærksom på problemet med de urigtige momsangivelser. Selvom problemet havde fremgået af de seneste 2 årsrapporter, som var underskrevet af A, og her havde givet anledning til revisorpåtegninger, havde han ikke været opmærksom på det. Han skulle derfor først den 10. februar 2012 til at forholde sig til, om tallene var rigtige, og han ville først angive momsen, når han havde gennemgået tallene igen. Han anså ikke beløbets størrelse for at være et problem for selskabet. Denne forklaring er ikke i overensstemmelse med telefonaflytningen af samtalen mellem A og C, hvoraf fremgår, at C, som de 2 seneste år havde givet regnskaberne påtegning om forkert indberettet moms, klart tilrådede, at momsen blev angivet straks og gjorde A opmærksom på, at manglende angivelse kunne udløse fængselsstraf. A var dog modvillig, tilsyneladende fordi angivelse af så stort et momstilsvar ville være et problem for selskabets fortsatte drift. Retten finder det herefter ikke sandsynliggjort, at A indtil medio februar 2012 var uvidende om forholdene, eller at han havde til hensigt indenfor kort tid at rette op på momsangivelsen, men uanset om det var hans hensigt, kunne det ikke begrunde, at han undlod at indberette tallene. Ved bevidst ikke at indberette kendte momstal har A handlet med forsæt til unddragelse, og han er derfor i forhold 3a skyldig i at have unddraget moms med 1.309.355 kr.

Forhold 4a

Det kan lægges til grund, at C havde misforstået reglerne om godtgørelse af olieafgift og derfor vejledte A forkert. Anklagemyndigheden har gjort gældende, at der alligevel skal ske domfældelse i forholdet, fordi faktureringen af olie mellem P2 A/S og P4 A/S savnede realitet.

Det er ubestridt, at P2 A/S fra efteråret 2009 og frem indkøbte al olie, som blev anvendt i koncernen. Det er ligeledes ubestridt, at P4 A/S som entreprenørvirksomhed havde et betydeligt forbrug af olie, hvorfor P2 A/S må have solgt olie til P4 A/S. A har forklaret, at der ikke var blevet holdt regnskab med dette salg, og derfor endte man med at anslå en mængde. Det er også, hvad der fremgår af telefonaflytningen af samtalen mellem A og C. Selv om denne fremgangsmåde ikke var i overensstemmelse med reglerne, og selvom der på grund af As frygt for at pådrage sig SKATs opmærksomhed var fokus på at få tallene til at stemme, da faktureringen skete, er der herefter ikke grundlag for at fastslå, at faktureringen savnede realitet. A frifindes derfor i forhold 4a.

Forhold 5 og 6

Anklagemyndigheden har i dette forhold gjort gældende, at der er udbetalt sort løn til 15 medarbejdere og har som bevis for dette henvist til bilag fundet under ransagningen den 29. februar 2012. Dette bilagsmateriale har A og B ikke givet nogen forklaring på, men de har benægtet, at der er udbetalt sort løn. B har desuden benægtet, at hun har udfærdiget opgørelsen vedrørende Imre Nagy.

Bilagsmaterialet indeholder for 11 personers vedkommende ensartede regneark med de pågældendes navne øverst og to skemaer for samme periode med forskellige beløb. Det er fra anklagemyndighedens side gjort gældende, at det venstre skema er en opgørelse over optjente beløb og det højre en opgørelse over udbetalte beløb, og at udbetalingerne er sket ved hævninger til privat brug på Shell kort, kontante udbetalinger eller levering af naturalier. 4 vidner har bekræftet, at regnearkene for deres vedkommende er regnskaber over sort løn, som de modtog efter aftale med A. AT har på grund af en verserende skattestraffesag mod hende nægtet at afgive forklaring, men har benægtet at have modtaget sort løn. CO har ligeledes benægtet og er frifundet under en sag ved Landsskatteretten. SN har trods en verserende skattesag mod ham afgivet forklaring og har benægtet at have modtaget sort løn. De resterende 5 personer er ikke afhørt under sagen.

For de sidste 4 personers vedkommende foreligger der ingen regneark, men andre bilag, som indikerer overførsler til de pågældende. 2 af de 4 har erkendt, at de har modtaget sort løn. MD har forklaret, at han aldrig har været ansat hos P og kun udførte en enkelt opgave for virksomheden, for hvilken han modtog 6.000 kr. Den sidste person har ikke afgivet forklaring.

For så vidt angår MD kan det ikke med sikkerhed antages, at han var ansat med den virkning, at P2 A/S var pligtig at indeholde A-skat og AM-bidrag for ham. For så vidt angår de øvrige ansatte finder retten henset til de af 6 vidner afgivne forklaringer og materialets ensartede præg, at der er ført det fornødne bevis for, at bilagene dækker over udbetaling af sort løn. Særligt for så vidt angår CO bemærkes, at retten ikke under denne sag mod arbejdsgiveren er bundet af Landsskatterettens afgørelse i forhold til CO og til, at det forhold, at retten ser COs sag i sammenhæng med andre sager, giver anledning til en anden bevisvurdering end den af Landsskatteretten foretagne.

Da der er tale om en lang række udbetalinger i nær tidsmæssig sammenhæng må forhold 5 og 6 betragtes som en fortsat forbrydelse, hvorfor ingen del af forholdene er forældede.

Statskassen er herefter unddraget 302.443 kr. i A-skat og 52.690 kr. i AM-bidrag.

Forhold 7

Anklagemyndigheden har frafaldet tiltalen for årene 2006-2008, idet disse år er forældede.

Overordnet bemærkes, at det forhold, at A ikke har modtaget løn for sit arbejde for P, skaber en formodning for, at han på anden vis er tilgodeset økonomisk af koncernen.

B er ifølge lejekontrakt lejer af 2 værelser på adressen Y. Lejekontrakten udelukker efter sin begrænsede formulering derfor ikke, at huset tillige er stillet til rådighed for A. Det er erkendt, at A sammen med B boede på adressen i perioden 2006 til 2011. En række vidner har forklaret, at hele huset var indrettet som et sædvanligt hjem, og at de opfattede det som Bs og As private bolig. Det forhold, at der var indrettet et kontor, ændrer ikke ved dette. A og B har forklaret, at ansatte og forretningsforbindelser i meget stort omfang overnattede hos dem. Vidner har bekræftet, at sådanne overnatninger fandt sted, men ikke at de havde et sådant omfang, at huset ikke kunne betragtes som et privat hjem. A har herefter haft fri bolig. Værdiansættelsen af denne skal i mangel af bevis for andet ske efter gældende takster, således som det er sket i tiltalen.

A er forud for 2006 fradømt førerretten og har ikke generhvervet den. Alligevel har politiet i ganske få tilfælde observeret, at han kørte rundt i en bil tilhørende P. Der har i ingen af disse tilfælde været tale om privat kørsel. As forklaring om, at han og B til privat brug havde rådighed over en bil tilhørende As bror, er ikke modbevist. Anklagemyndigheden har herefter ikke løftet sin bevisbyrde for, at A har haft fri bil.

A har forklaret, at han ikke havde andre telefoner end de telefoner, som P stillede til rådighed for ham. Uanset om han rent faktisk førte private samtaler eller ej, havde han således fri telefon, hvilket skal beskattes efter de gældende takster.

A indtog stort set alle måltider i virksomheden. Han har i den forbindelse ikke forklaret eller dokumenteret, at han deltog i en madordning, som skattemæssigt kunne anerkendes. Han har heller ikke dokumenteret, at han eller B havde udgifter derudover til mad, men anklagemyndigheden har dokumenteret, at P i stort omfang indkøbte ikke bare mad, men også andre dagligvarer, hvis anvendelighed i virksomheden ikke er sandsynliggjort. A har derfor haft fri kost og skal beskattes af dette efter de gældende takster.

Samlet har A herefter undladt at selvangive 368.882 kr. i årene 2009 til 2011. Den unddragne skat heraf anslås til 94.000 kr.

C

Vedrørende Cs strafferetlige medvirkensansvar bemærkes generelt, at han som revisor ikke skal træffe beslutninger for sin klient og ikke har pligt til aktivt at hindre klienten i at begå lovovertrædelser, men såfremt han aktivt bistår klienten med at begå lovovertrædelser, herunder laver beregninger eller leverer nødvendige oplysninger om fremgangsmåde, vil en revisor, uanset om han samtidig fraråder lovovertrædelsen og ikke selv udfører den strafbare handling, pådrage sig et medvirkensansvar.

Forhold 1b og 4b

C er i forhold 1b, 2b, 3b og 4b tiltalt for medvirken til forhold 1a, 2a, 3a og 4a. A og B er frifundet i forhold 1a og 4a, og der er herefter ikke grundlag for at dømme C i forhold 1b og 4b.

Forhold 2b

Anklagemyndigheden har gjort gældende, at C har medvirket til momsunddragelse ved at rådgive B om udstedelsen af de 120 kreditnotaer med en samlet moms på 507.896 kr. Retten har ved afgørelsen af forhold 2a fundet, at der vedrørende disse kreditnotaer kun er bevist momsunddragelse for 141.694,85 kr. Spørgsmålet er herefter om C har haft viden om, at P2 A/S fortsatte inddrivelsen af disse fordringer, eller har opfordret til eller på anden måde bistået med at udfærdige fiktive kreditnotaer.

Det fremgår af telefonaflytningerne, at C under telefonsamtalerne med B og A rådgav dem til at fjerne debitorer, som P2 A/S ikke fik penge fra. Han har forklaret, at baggrunden for dette råd var, at han fra en debitorliste var blevet bekendt med, at P var begyndt at tabe retssager og miste penge på debitorer. Han opfordrer under telefonaflytningerne på intet tidspunkt P til at afskrive fordringer, som man fortsat forsøgte at inddrive, eller som af andre grunde ikke måtte afskrives. Der er ikke belæg for at antage, at C var bekendt med, at P ville fortsætte retssager mod enkelte af de debitorer, som der blev udstedt kreditnotaer til. Han har derfor ikke ved sin rådgivning om kreditnotaerne medvirket til momsunddragelse.

Anklagemyndigheden har videre gjort gældende, at C har medvirket til momsunddragelse af 87.500 kr. ved at have rådgivet om udstedelse af faktura nummer 50214, fakturering af Projekt H fra P4 A/S til P2 A/S. Denne faktura er efter anklagemyndighedens opfattelse uden realitet.

C har forklaret, at han var bekendt med, at P4 A/S havde udført meget arbejde for P2 A/S uden, at noget var faktureret. Han mente derfor, at igangværende arbejder burde faktureres. Der er ikke i telefonsamtalen belæg for at fastslå, at C vejledte om andet og mere end dette, herunder at han vejledte om udstedelse af en fiktiv faktura.

C frifindes herefter i forhold 2b.

Forhold 3b

Anklagemyndigheden har gjort gældende, C har medvirket til unddragelse af moms med 60.000 kr. ved i en mail dateret den 23. juni 2011 at have vejledt B om bogføringen af et beløb på 300.000 kr. på en sådan måde, at momsen ikke blev angivet.

C har om mailen forklaret, at han hjalp B med at rette op på en posteringsfejl opstået i forbindelse med, at en forudbetalt administrationsaftale mellem P3 A/S og P2 A/S var ophørt. Der skulle ske tilbageførsel af administrationsgebyret, og det kunne B ikke finde ud af at gøre. Uanset om resultatet af den anviste fremgangsmåde var, at SKAT blev unddraget moms med 60.000 kr., er der ikke alene ved den meget kortfattede mail tilstrækkeligt belæg for at fastslå, at C vejledte med den hensigt at bistå til momsunddragelse.

C frifindes herefter også i forhold 3b.

Der er i ovenstående dom taget stilling til tiltalen i det omfang anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse, idet de tiltalte for så vidt angår resten af tiltalen frifindes efter anklagemyndighedens påstand.

Straf

A er fundet skyldig i unddragelse af skat og moms med i alt 3.391.318,40 kr.

Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1. nr. 1, og kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1 nr. 1, tillige jf. den tid­ligere arbejdsmarkedsfondslovens (senere arbejdsmarkeds­bidrags­lovens) § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra b, og skattekon­trollovens § 15.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 2. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 250 timer.

A skal betale en tillægsbøde på 3.375.000 kr., jf. straffelovens § 64. Det bemærkes, at der ikke i retsplejelovens § 834 eller den dertil knyttede praksis er krav om, at en påstand om idømmelse af tillægsbøde er medtaget i anklageskriftet.

Retten har i formildende retning lagt vægt på, at A ikke tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet, samt på den tid, der er forløbet siden forholdene blev begået, og i skærpende retning lagt vægt på unddragelsernes omfang, værdi og forskelligartede karakter.

Rettighedsfrakendelse

Henset til at A ikke tidligere er dømt for ligeartet kriminalitet, findes det betænkeligt at fastslå, at de udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Retten tager derfor ikke påstanden om rettighedsfrakendelse til følge, jf. straffelovens § 79.

Da B og C er frifundet for den rejste tiltale, tages påstandene om rettighedsfrakendelse heller ikke til følge overfor dem.

Erstatning

Anklagemyndigheden har på vegne SKAT nedlagt påstand om erstatning svarende til de unddragne beløb.

Den vurdering af skattekravene, som er foretaget under denne sag, er en vurdering af i hvilket omfang, der strafferetligt er bevist unddragelser og fornøden tilregnelse, og vurderingen svarer ikke nødvendigvis til den skatteretlige vurdering. Det er ikke i øvrigt nærmere belyst i hvilket omfang, skatten allerede er betalt af andre – her tænkes særligt på forhold 5 og 6 – eller i hvilket omfang andre end A hæfter (i første række) for kravene. Retten tager derfor ikke stilling til erstatningspåstandene, men henskyder efter retsformandens bestemmelse disse til civilt søgsmål.

Hvad synes du om dommen?

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •