Spørgsmål om udvisning i straffesag afgjort den 6. oktober 2015

Østre Landsret

Østre Landsrets 14. afdeling har den 6. oktober 2015 afsagt dom i en straffesag mod en 46-årig tidligere straffet udenlandsk statsborger, der siden han var 3 år gammel har haft ophold og stiftet familie i Danmark. Den pågældende blev dømt for trusler og besiddelse af en pistol og straffet med fængsel i 1 år og 6 måneder. Det blev samtidig med dommerstemmerne tre mod tre bestemt, at den dømte ikke skulle udvises.

Vedrørende udvisningsspørgsmålet udtalte landsretten:

”Der er under sagen spørgsmål om udvisning af den 46-årige tiltalte, der er kroatisk statsborger, og som ved sin indrejse til Danmark som 3-årig i 1972 fik lovligt ophold i Danmark, og som siden, han var ung, gentagne gange er straffet ved et stort antal domme.

Tiltalte er nu idømt straf af fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af straffelovens § 192 a og § 266. Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 22, nr. 2,3 og 8, er derfor opfyldt. Tiltalte skal således efter udlændingelovens § 26, stk. 2, udvises, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet om udvisning skal herefter afgøres efter EU opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. Det fremgår af direktivets indledende betragtning 24, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. Det fremgår endvidere, at der kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør ske udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv.

Efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af retten til et familieliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund. Om disse betingelser er opfyldt, beror på en proportionalitetsvurdering under inddragelse af en række kriterier, der er fastlagt i Menneskerettighedsdomstolens praksis. I vurderingen indgår det samfundsmæssige behov for udvisning særligt under hensyn til karakteren af den kriminalitet, som den pågældende nu og tidligere har begået. Der skal endvidere tages hensyn til varigheden af den pågældendes ophold her i landet og i hjemlandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og statsborgerskabslandet samt eventuelt andre lande, hvortil den pågældende har særlig tilknytning.

Tiltalte er som nævnt kroatisk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark, siden han i 1972 som 3-årig indrejste. Det lovlige ophold er dog afbrudt under tiltaltes fængselsophold, men han har ifølge Udlændingestyrelsens udtalelse haft lovligt ophold her i landet i ca. 38 år. Det fremgår af personundersøgelse af 28. maj 2015, at tiltalte gik ud af skolen i 7. klasse og ikke siden har gået i skole eller været i beskæftigelse. Tiltalte taler dansk, romani, tysk, hollandsk, italiensk, svensk og norsk.

Tiltalte er siden sit fyldte 18. år straffet med fængselsstraf ved 23 domme og er idømt straffe på samlet ca. 10 års fængsel, hvoraf der for en dels vedkommende dog er tale om fællesstraffe med reststraffe fra prøveløsladelser. Den begåede kriminalitet er gradvist blevet alvorligere. Inden for de sidste omkring 10 år er han således blevet idømt samlede straffe på 5 år og 3 måneder, hvoraf to af dommene omfatter reststraffe på henholdsvis 121 og 174 dage. Tiltalte blev prøveløsladt fra afsoningen af den seneste langvarige straf på fængsel i 2 år (fællesstraf) den 27. august 2012.

Det er oplyst, at tiltalte har i alt 4 børn, der nu er henholdsvis 19, 18, 15 og 10 år, og som alle er danske statsborgere. Ved en dom afsagt den 15. august 2012 fik tiltalte forældremyndigheden over børnene. Det fremgår af personundersøgelsen, at tiltaltes børn i 3 år har været frivilligt anbragt. Tiltalte har forklaret, at børnene, da der blev truffet afgørelse om forældremyndighed, var frivilligt anbragt, og at han fik børnene hjemgivet ca. 2 ½ år efter denne dom. […]Børnene har under tiltaltes fængsling i denne sag og under tidligere fængslinger boet henholdsvis hos deres farmor og på en institution.

Tre voterende tiltræder af de grunde, byretten har anført, at tiltalte skal udvises af Danmark med indrejseforbud for 12 år.

[Af byretsdommens præmisser fremgår vedrørende udvisningsspørgsmålet blandt andet:

”Retten finder på baggrund af grovheden af tiltaltes aktuelle personfarlige kriminalitet samt grovheden og omfanget af tiltaltes tidligere personfarlige kriminalitet sammenholdt med hans manglende integration i det danske samfund, herunder hans manglende tilknytning til arbejdsmarkedet, at det må befrygtes, at han på ny vil begå tilsvarende kriminalitet. Uanset at han har boet det meste af sit liv i Danmark og har sin nærmeste familie her, finder retten tillige, at han i kraft af sine to udviste brødre har en vis tilknytning til Kroatien. Efter en samlet vurdering finder retten det bydende nødvendigt, at tiltalte udvises af hensyn til den offentlige sikkerhed, hvorfor udvisningen ikke strider mod Danmarks internationale forpligtelser efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.”]

Tre voterende finder, at tiltaltes nuværende og tidligere tiltagende grovere kriminalitet sammenholdt med, at han ikke personligt kan anses for velintegreret i det danske samfund, med betydelig styrke taler for at udvise ham. Heroverfor står tiltaltes meget langvarige ophold i Danmark, men navnlig det forhold, at han har forældremyndigheden over sine to umyndige børn, og at han kun kan anses for at have beskeden tilknytning til Kroatien, navnlig bestående i, at to af hans brødre er udvist. Det indgår også i bedømmelsen, at der efter det oplyste ikke fra anklagemyndighedens side i forbindelse med tidligere straffesager mod tiltalte har været nedlagt påstand om udvisning af ham, hvilket efter Højesterets dom gengivet i U 2013.2587 kan indgå i proportionalitetsvurderingen. Efter en helhedsvurdering af disse forhold finder disse voterende, at udvisning af tiltalte vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter EU-opholdsdirektivet artikel 28, stk. 3, litra a, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det forhold, at tiltaltes børn tidligere frivilligt har været anbragt uden for hjemmet i 3 år, […]kan ikke føre til et andet resultat. Disse voterende har herved navnlig lagt vægt på, at børnene var hos tiltalte i tiden forud for tiltaltes anholdelse, […].

Efter stemmetallet gælder efter retsplejelovens § 216, stk. 1, 3. pkt., det for tiltalte gunstigste resultat, således at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning.”

Der henvises til 14. afdelings sagsnr. S-2131-15.

Hvad synes du om dommen?

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •