Politifolk fra Københavns politi dømt for usand politirapport

Retten i Glostrup

Den 11. november 2013 anholdt politifolk fra Københavns politi tre personer ved apoteket i Glostrup i anledning af mistanke om narkohandel. I en af de sigtedes biler fandt politiet 2 kg amfetamin, og ved en efterfølgende ransagning fandt de over 7 kg amfetamin hjemme hos en af de anholdte.
Da anholdelsen skete i Glostrup, som ligger i Københavns Vestegns politikreds, overgik sagen til Københavns Vestegns politi.

Under den følgende efterforskning ønskede en af forsvarerne at få oplyst, hvorfor København politi havde været på stedet. Vestegnens politi anmodede derfor Københavns politi om at lave en rapport om baggrunden.

Den politimand, der havde ledet aktionen, udarbejdede herefter i samarbejde med sin chef en rapport om, at man tilfældigt på Vesterbro var blevet opmærksom på en mand, havde skygget ham til Glostrup, og at man derude tilfældigt var stødt på en bil, som man i forvejen kendte til i relation til narkohandel.

Det var imidlertid ikke rigtigt. Københavns politi havde været på stedet, fordi de fra en meddeler havde fået at vide, at der skulle være et møde om narkohandel.

Hos Københavns Vestegns politi fattede man mistanke til rapporten, og en nærmere undersøgelse hos Den Uafhængige Politiklagemyndighed førte til, at der blev rejst tiltale mod de to politifolk for overtrædelse af straffelovens § 155 – om misbrug af offentlig stilling til at krænke nogens ret – og § 175, stk. 1, – om urigtig erklæring.

Begge politifolk erkendte, at indholdet af rapporten var usandt, men gjorde gældende, at det var nødvendigt at udforme rapporten som sket for at beskytte meddeleren, hvis liv ville være i fare, hvis hans identitet blev afsløret. De havde derfor handlet med et anerkendelsesværdigt formål i et etisk dilemma uden alternativer.

Domsmandsretten fandt begge politifolk skyldige.

Retten slog fast, at det er helt afgørende for retssystemet, at man kan have tillid til de oplysninger, der fremgår af politirapporter, uanset om det er rapporter, der alene skal bruges i efterforskningsmæssig sammenhæng, eller rapporter, der direkte skal bruges som bevis.

Urigtige oplysninger kan medføre, at en forbrydelse ikke opklares, at uskyldige udsættes for strafferetlig efterforskning, eller at der afsiges forkerte domme. Bevidst usande oplysninger i en politirapport er en generel krænkelse af retssystemet og dermed samfundet.

Retten henviste dernæst til, at en sigtet har krav på, at der også sker efterforskning af omstændigheder, der kan være til hans fordel, og han har krav på, at hans forsvarer får alle de oplysninger, der er nødvendige til varetagelse af et retssikkerhedsmæssigt fyldestgørende forsvar for den sigtede.

Derfor medførte den usande rapport også en krænkelse af de sigtedes rettigheder.

Retten lagde til grund, at to politifolks eneste motiv til at skrive den usande rapport havde været at beskytte meddeleren, der ville være i livsfare, hvis den sande historie kom frem.

Retten fandt dog, at dette ellers særdeles anerkendelsesværdige hensyn ikke kunne berettige politifolk til at skrive usandheder i en politirapport, og politifolkene blev derfor ikke frifundet.

Til gengæld tillagde retten det betydelig formildende vægt i forhold til straffen, og de to politifolk fik hver en bøde på 4.000 kr.

Rettens sags.nr. S 7506-2015

Hvad synes du om dommen

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •