Landsretten stadfæster byrettens dom om dobbeltdrabet i ”Tusindårsskoven”

Østre Landsrets 11. afdeling har den 21. december 2012 afsagt dom i en nævningesag mod en 39-årig mand A, som Retten i Odense den 27. april 2012 fandt skyldig i dobbeltdrabet i Tusindårsskoven nær Odense den 13. april 2011.

A havde anket byrettens dom med påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til byretten, subsidiært frifindelse for drabene og for besiddelse af den maskinpistol, som drabet blev begået med, og mere subsidiært formildelse.

De juridiske dommere afsagde den 18. december 2012 kendelse om ikke at tage påstanden om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning til følge.

Nævningerne og de juridiske dommere tiltrådte ved en enstemmig kendelse af 20. december 2012 byrettens afgørelse vedrørende skyldsspørgsmålet og fandt A skyldig i at have begået drabene. Desuden blev han dømt for sammen med sin bror at have besiddet mordvåbnet.

A’s 36-årige bror B, som også var tiltalt i sagen, blev i byretten dømt i forholdet om besiddelse af den maskinpistol, som drabene blev begået med. Broderen havde anket forholdet, men blev også i landsretten enstemmigt fundet skyldig i besiddelsen. B blev ligesom i byretten frifundet i to andre forhold om ulovlig besiddelse af våben og ammunition. Afgørelsen vedrørende B var også enstemmig.

I den i dag afsagte dom har nævningerne og de juridiske dommere enstemmigt idømt A livsvarigt fængsel og idømt B en straf på fængsel i 2 år. Byretten var nået til samme resultat.

Landsrettens juridiske dommere bestemte desuden, at A skulle betale erstatning i form af uddannelsesbidrag og psykologhjælp til den afdøde kvindes søn og datter samt erstatning af begravelsesudgifter til de dræbtes dødsboer. A skulle desuden betale godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a til datteren, som ikke var flyttet hjemmefra, da drabene fandt sted. I modsætning til byretten fandt landsretten, at der skulle betales godtgørelse efter bestemmelsen ikke blot for drabet på hendes biologiske mor, men også for drabet på stedfaren.

Bestemmelsen i erstatningsansvarsloven § 26 a giver mulighed for i særlige tilfælde, herunder ved forsætlige drab, at tilkende en godtgørelse til særligt nærtstående (typisk forældre til dræbte mindreårige børn eller hjemmeboende børn, hvis forældre er blevet dræbt).

Landsrettens begrundelser

Af kendelsen af 18. december om A’s principale påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling fremgår:

”Ved afgørelsen af om den af forsvaret begærede vidneførsel skulle imødekommes, måtte adgangen for A til at tilrettelægge sit forsvar og herunder indkalde de vidner, som forsvaret fandt nødvendige og relevante, og de omstændigheder forsvaret havde anført, tages i betragtning. Hensynet til at undgå unødig bevisførelse og i den forbindelse særligt at undgå unødig krænkelse af C, over for hvem påtale var opgivet som grundløs, måtte tillige indgå.

Landsretten finder, at der som kendelsen af 19. april 2012 er formuleret, ikke er taget stilling til, om A er skyldig eller i øvrigt fremsat udsagn, som indebærer, at de tre juridiske dommere herefter måtte anses for inhabile, jf. retsplejelovens § 61, som denne bestemmelse må fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1 og 2, i Den Euro­pæiske Menneskerettighedskonvention. Den omstændighed, at kendelsen om forsvarets bevisbegæring er afsagt efter 3 dages hovedforhandling, hvorunder anklagemyndighedens vidner havde været afhørt – hvilket skyldtes, at anklagemyndigheden først på dette tidspunkt endeligt modsatte sig den af forsvaret begærede vidneførsel, jf. retsplejelovens § 841 – kan heller ikke medføre, at dommerne var inhabile.

Der er som følge heraf ikke grundlag for i medfør af retsplejelovens § 925, stk. 1, jf. § 912, stk. 1, nr. 1, at tage A’s principale påstand om ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen til fornyet behandling ved byretten til følge.”

Af landsrettens enstemmige kendelse af 20. december 2012 vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”Af de grunde, der er anført af byretten og med de nedenfor anførte bemærkninger, findes tiltalte A skyldig i forhold 1.

Den omstændighed, at politiet oprindeligt mistænkte og sigtede C som følge af oplysninger om et muligt motiv og fremsatte trusler mod O, kan – henset til de foreliggende tekniske beviser i form af navnlig dna-sporene på et patronhylster og et cigaretskod fundet nær gerningsstedet og vidneforklaringerne fra [navne på vidner], der uden for enhver rimelig tvivl beviser, at A er skyldig i forhold 1 – ikke føre til et andet resultat. Det bemærkes i den forbindelse, at de biologiske spor (den fundne dna) på patronhylsteret og på cigaretskoddet ifølge de retsgenetiske erklæringer af 30. maj og 16. september 2011 taler imod, at dna-sporene hidrører fra C.

Heller ikke forklaringerne fra [navne på vidner], som på videooptagelserne fra Friluftsbadet mener at have genkendt andre personer end A, kan føre til en ændret skyldvurdering.

Begge tiltalte findes af de grunde, som byretten har anført, skyldige i forhold 2.

Efter de foreliggende oplysninger har der været adgang for andre til kolonihave [nr.] i Haveforeningen [navn], hvor de i forhold 5 og 6 angivne våben og patroner blev fundet. Vidnet [navn] har endvidere på sin ejendom i den modsatte ende af haveforeningen fundet et våben og patroner, som andre havde placeret der. Uanset forklaringen fra [samme vidne] om af B at have fået forevist et oversavet jagtgevær med patroner og om selv at have overgivet et sådant jagtgevær med patroner til Martinsen samt ordvekslingen mellem B og dennes daværende kæreste [navn] om et oversavet jagtgevær på hans fars grund (kolonihave [nr.]) under den rumaflyttede samtale den 14. juni 2011, tiltrædes det, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag tilstrækkelige sikkerhed er bevist, at tiltalte B er skyldig i forhold 5 og 6.”

Den enstemmige afgørelse om strafudmåling lyder:

”Alle nævninger og dommere er enige om at fastsætte straffen for A til fængsel på livstid.

Ved udmålingen af straffen er der lagt vægt på, at der er tale om et brutalt og meningsløst drab på to sagesløse personer, uden at der har været nogen form for forudgående uoverensstemmelser. Det er endvidere tillagt betydning, at A har afgivet et betydeligt antal skud mod begge personer med et særdeles farligt automatisk våben. Herudover tillægges det betydning i skærpende retning, at A i forbindelse med drabene på [navn1] og [navn2] har taget [navn 1]s pung og kamera, hvilket understreger det kyniske og hensynsløse i drabene.

Alle nævninger og dommere er endvidere enige om at fastsætte tillægsstraffen for B til fængsel i 2 år.

Landsretten har lagt vægt på, at B har besiddet maskinpistolen, som er et særdeles farligt automatisk våben, med tilhørende magasin og patroner. B vidste desuden, at A den 13. april 2011 havde dræbt to tilfældige personer med maskinpistolen. Uagtet denne viden transporterede han den 14. april 2011 sammen med A våbnet med tilhørende magasin og patroner ad offentlig vej til Langesø og i det offentligt tilgængelige område omkring søen. Der er herudover lagt vægt på de af byretten citerede lovbemærkninger.”

Der henvises til j.nr. 11. afd., S-1441-12.

Strafferammen for manddrab

Hvad synes du om dommen?

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •