Fængselsbetjent straffet for at indsmugle mobiltelefoner

Retten i Glostrup

60 dages fængsel for at indsmugle 4 mobiltelefoner til indsatte i fængsel

Den 15. marts 2016 har en domsmandsret ved Retten i Glostrup fundet en 33-årig mand skyldig i som fængselsfunktionær at have misbrugt sin stilling ved over en periode fra august 2014 til januar 2015 at have indsmuglet 4 mobiltelefoner til indsatte i Vridsløselille Statsfængsel. Tiltalte blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 155, som vedrører tjenestemisbrug, og medvirken til overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4, som vedrører uretmæssig besiddelse af mobiltelefon i lukket fængsel m.v. Straffen blev fastsat til 60 dages fængsel, som retten ikke fandt grundlag for at gøre betinget. Tiltalte tog betænkningstid med hensyn til anke.

To mænd var under samme sag tiltalt for som indsatte i Vridsløselille Statsfængsel uberettiget at have været i besiddelse af mobiltelefoner. Den ene af disse mænd blev fundet skyldig i tiltalen, mens den anden blev frifundet.

Sagen er behandlet under rettens sagsnummer S 15-7056/2015

Hvad synes du om dommen

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •