Dom i straffesag om sammenstyrtet cirkustelt

Østre Landsret

Østre Landsret har den 17. december 2015 afsagt dom i en ankesag om eventuelt strafansvar for en direktør i forbindelse med, at et cirkustelt faldt sammen under et privat arrangement med ca. 550 gæster i Kalundborg den 21. juni 2013.

Der var under sagen rejst tiltale for overtrædelse af i forhold 1 straffelovens § 252, stk. 1, om for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed samt i forhold 2 en række bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, herunder arbejdsmiljølovens § 45 om, at tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Sagen var i første instans afgjort af Retten i Holbæk, der ved dom af 30. april 2015 frifandt direktøren.

Direktøren blev ved landsrettens dom ligeledes frifundet.
Landsrettens præmisser er sålydende:

”Forhold 1
Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at det anvendte materiel ved teltopsætningen var i god stand. Det lægges endvidere til grund, at teltet blev sat op af ansatte, der havde stor erfaring med teltopsætning, og at teltet blev opsat på den måde, som det sædvanligvis blev opsat, i hvilken forbindelse der ikke viste sig problemer i forhold til jordbunden. Der er herved henset til tiltaltes forklaring om, at det på daværende tidspunkt ikke var praksis at lave jordbundsprøver i forbindelse med teltopsætning, men at jordbundsforholdene blev vurderet i forbindelse med, at teltet under anvendelse af træk blev sat op på pladsen.

Tiltalte har forklaret, at der ikke afholdes arrangementer i teltet, hvis vindhastigheden er 20 m/s eller derover. I den lejlighedstilladelse vedrørende afholdelse af arrangementet, som blev givet af kommunen som bygningsmyndighed, var der blandt andet fastsat krav om, at teltet, hvis det blæste mere end 20 m/s, skulle lukkes ned, og personerne evakueres. Det lægges på denne baggrund til grund, at teltet – for at det var sikkerhedsmæssigt forsvarligt at afholde arrangementet – skulle kunne modstå vindhastighed på op til 20 m/s. Efter bevisførelsen, herunder navnlig den geotekniske erklæring fra Martin Vanggaard (MOE) og undersøgelsesrapporten fra Niels-Jørgen Aagaard (Statens Byggeforskningsinstitut) samt de i tilknytning hertil afgivne forklaringer, lægges det til grund, at teltet ikke var opsat på en måde, hvor det, henset til jordbundsforholdene, kunne modstå vindhastighed på op til den anførte grænse på 20 m/s. Det kan imidlertid ikke efter de fremkomne oplysninger lægges til grund, at tiltalte forud for, i forbindelse med teltopsætningen eller i perioden frem til, at teltet væltede, havde kendskab hertil eller måtte have indse dette eller risikoen herfor. Det bemærkes herved, at der ikke er forelagt landsretten oplysninger om, at tiltalte i den forbindelse handlede anderledes, end hvad der var normalt ved opsætning af sådanne telte.
Landsretten finder det derfor ikke bevist, at tiltalte som ansvarlig for opsætningen af teltet forsætligt for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde har voldt nærliggende fare for gæsternes og personalets liv og førlighed. Landsretten tiltræder på denne baggrund, at tiltalte i forhold 1 er frifundet for den rejste tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252.

Forhold 2

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tiltalte som medejer af og juniordirektør i det konkursramte driftsselskab [A], der stod for afvikling af cirkusforestillinger, herunder det pågældende arrangement, har deltaget i den almindelige, overordnede ledelse af selskabet, og at der derfor i henhold til arbejdsmiljølovens § 23 påhviler ham et strafansvar som virksomhedsleder for eventuelle overtrædelser af arbejdsmiljølovens § 45 og bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 7, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4, jf. herved også bekendtgørelsens § 3.

Arbejdsmiljølovens § 45 og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 7, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4, må forstås således, at bestemmelserne omfatter tekniske hjælpemidler i bred forstand. Der findes imidlertid ikke at være grundlag for at udstrække bestemmelserne til at omfatte et opsat cirkustelt som det i sagen foreliggende. Der er herved navnlig lagt vægt på, at cirkusteltet, når henses til de specielle bemærkninger til arbejdsmiljølovens § 45, ikke kan anses for en præfabrikeret konstruktion, idet der efter bemærkningerne hermed især sigtes til byggeelementer, som har forårsaget en række ulykker under transport og montering. Endvidere er der lagt vægt på, at cirkusteltet ikke i øvrigt efter ordlyden og forarbejderne kan anses for et teknisk hjælpemiddel i bestemmelsernes forstand, og at mere taler for at sidestille et opsat cirkustelt som det foreliggende med opsatte cirkustelte med fast placering, og således betragte teltet som et arbejdssted for de ansatte. Det bemærkes herved, at der ikke ses at være grundlag for en sondring, hvorefter et opsat cirkustelt med fast placering anses for omfattet af lovgivningens regler om faste arbejdssteders indretning, mens et opsat cirkustelt med skiftende placeringer skal anses for et teknisk hjælpemiddel.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at det i sagen omhandlede cirkustelt ikke kan anses for et teknisk hjælpemiddel og dermed ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 45 og bekendtgørelsen om anvendelse af tekniske hjælpemidler § 4 og § 7, stk. 1 og 2, nr. 1 og 4. Tiltalte kan som følge heraf ikke straffes for eventuelle overtrædelser af disse bestemmelser, og tiltalte frifindes derfor i forhold 2.”
Sagen har været behandlet i landsrettens 11. afdeling under sagsnummer S-1326-15.

Hvad synes du om dommen

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •