Dom i sag om udnyttelse af rumænske rengøringsarbejdere

Østre Landsret

Frifindelse for menneskehandel men domfældelse for åger.
Østre Landsret har i dag afsagt dom i den såkaldte Garage-sag.

En far og søn blev ved Retten i Helsingør i marts 2014 frifundet for menneskehandel efter straffelo­vens § 262 a ved at have ud­nyttet ni rumænere ved tvangsarbejde i rengøringsbranchen. Anklagemyn­digheden ankede dommen til landsretten med påstand om domfældelse for menneskehandel. De til­talte, der ved byrettens dom var fundet skyldige i åger ved at have skaffet sig uberettiget vinding ved ru­mænernes rengø­ringsarbejde, kontraankede til frifindelse.

Straffelovens bestemmelse om menneskehandel er i hidtidig retspraksis alene blevet anvendt i sager om udnyttelse ved prostitution.

Landsretten har lagt til grund, at rumænerne under det meste af gerningsperioden fra januar 2008 til juni 2013 boede under kum­merlige forhold i en garage i tilknyt­ning til de tiltaltes villa i Helsingør. Ved hjælp af videoovervågning kunne det kontrolleres, om rumæ­nerne forlod garagen, men dette var ikke til hinder for, at rumænerne i fritiden forlod ejendommen bl.a. for at gøre indkøb og samle flasker mv. Rumænerne var rekrutteret til rengøringsarbejdet af de tiltalte i samarbejde med en rumænsk kvinde, som flere af rumænerne havde en familierelation til. Forud for ankomsten til Danmark var ru­mænerne stillet i udsigt, at de ud over kost og logi ville mod­tage en løn på 3.000 kr. om måneden. De modtog generelt lønnen, men omfanget af den reelle arbejdstid over­steg i almin­delighed væsentligt 8 timer om dagen. Rengøringsarbejdet var organiseret enten som un­derleve­randørvirksomhed til andre rengø­ringsfirmaer, hvor rumænerne arbejdede for virksomheder kontrolle­ret af de tiltalte, el­ler på den måde, at der var sørget for rumænernes direkte ansættelse i andre ren­gø­ringsfirmaer.

Efter en samlet vurdering har landsretten ikke fundet det godtgjort, at rumænerne var i en situation, hvor de reelt ikke havde nogen anden mulighed end at udføre arbejdet. Der var derfor ikke tale om menneskehandel i form af udnyttelse ved tvangsar­bejde, og de tiltalte er som følge heraf blevet frifundet for overtrædelse af straffelovens § 262 a. Der er herved navnlig lagt vægt på, at rumænerne opholdt sig lovligt i landet og var i besiddelse af ID-papirer, pengebeløb og et vist net­værk af familie og venner. De forlod alle Danmark i kortere eller længere perioder og vendte alli­gevel til­bage for at arbejde. Her­til kommer, at et stort antal andre rumænere faktisk havde forladt ste­det efter kort tid. Rumænerne har forklaret, at de havde brug for lønnen, der, selv om den var ringe, var højere end den løn, de kunne opnå i hjemlandet.

De tiltalte er som i byretten fundet skyldige i åger ved at have udnyttet rumænerne.

Ved strafudmå­lingen har landsretten navnlig lagt vægt på, at rumænerne, der kom fra særdeles dårlige økonomi­ske forhold i Rumænien, havde dårlige sprogkundskaber og ringe mulighed for at sætte sig ind i danske arbejds- og leveforhold. De tiltalte udnyttede således rumænernes øko­nomisk vanskelige stilling og manglende indsigt i danske forhold til at formå rumænerne til at arbejde for sig mod at yde dem kost og logi, der efter danske forhold var uac­ceptabelt ringe, samt en betaling, der må anslås at udgøre min­dre end 25 pct. af en gen­nemsnitsnettoløn for en rengøringsassistent. Den uberettigede vinding, de til­talte herved op­nåede fra rumænerne, kan ikke opgøres præcist, men må anslås til adskillige millioner kroner. Samlet set foreligger der en professionelt tilrettelagt, systematisk og langvarig ud­nyttelse af de forurettede rumænere og en betydelig uberettiget vinding for de tiltalte.

Landsretten har fastsat straffen til fængsel i 3 år for faderen, idet forholdet vedrørende åger for hans vedkommende er anset for at være af særligt grov beskaffenhed. For sønnen, der tillige blev fundet skyldig i 83 bedrageriforhold, blev straffen fastsat til fængsel i 2 år.

Landsrettens dom er en delvis skærpelse, idet byretten havde fastsat straffen til hen­holdsvis 2 år og 6 måneders fængsel og 2 års fængsel.

Sagen har været behandlet af Østre Landsrets 16. afdeling, journalnummer S-985-14.

Hvad synes du om dommen?

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •