Dom i ankesag om drabsforsøg i Aarhus.

Vestre Landsret

V.L. S-506-15

Landsretten har den 11. november 2015 afsagt dom i en nævningeankesag om en nu 24-årig mand, der var tiltalt for den 3. august 2014 at have forsøgt at dræbe en jævnaldrende mand ved at stikke ham flere gange på kroppen med en kniv.

Ved byrettens dom blev tiltalte fundet skyldig i forsøg på manddrab og straffet med 6 års fængsel.

Landsretten har stadfæstet byrettens dom.

I begrundelsen for landsrettens dom står blandt andet:

”Samtlige nævninger og dommere har stemt for at finde tiltalte skyldig i tiltalen med følgende begrundelse:

Det står for landsretten allerede som følge af tiltaltes indstilling til skyldsspørgsmålet fast, at tiltalte var på gerningsstedet i besiddelse af en kniv, og at [forurettedes] læsioner stammer fra denne kniv.

Tiltalte har for landsretten erkendt sig skyldig i vold efter straffelovens § 245, men hans forklaring går reelt på et uforsætligt forhold, hvorefter [forurettede] selv skulle have bevæget sig ind i kniven, som tiltalte blot holdt frem for sig. Landsretten tilsidesætter herefter tiltaltes forklaring om forløbet på gerningsstedet som fuldstændig usandsynlig.

Også [vidne A] forklaring for landsretten må tilsidesættes, idet den på samme måde som hans forklaring for byretten må anses for konstrueret. Det bemærkes herved, at forklaringen dels på en række punkter flugter med tiltaltes nye, usandsynlige forklaring, dels går ud på, at vidnet gik afsides, netop som læsionerne blev forårsaget.

Det er endvidere påfaldende, at ikke alene tiltaltes og [vidne A´s], men også [vidne B´s] og [vidne C´s] forklaring er fuldstændig ændret fra byret til landsret.

[Forurettede] har derimod også for landsretten afgivet en særdeles troværdig forklaring, der på alle væsentlige punkter svarer til hans tidligere indenretlige forklaringer. Forklaringen stemmer endvidere med de lægelige oplysninger og vidnet [D´s] forklaring om en tidligere konfrontation. Den stemmer også med indholdet af de aflyttede telefonsamtaler, der uanset til dels forskellige oversættelser giver et klart billede af gentagne udtalelser om, at [forurettede] skal findes, at der skal bruges kniv, og at der tales om at slå ihjel. Der er også sammenfald mellem det faktiske forløb og udtalelser om, at [forurettede] skal ind i en bil og om, at den, der finder [forurettede] først, skal gøre det. [Vidne E] har da heller ikke villet udtale sig om telefonsamtalerne.

Det ændrer ikke ved vurderingen af [forurettedes] forklaring, at bemærkningen om at stikke i hjertet ikke fremgår af politirapporten vedrørende en forklaring fra [forurettede] den 3. august 2014, som er afgivet, mens [forurettede], der var tilføjet ikke ubetydelige skader, var under behandling på sygehuset få timer efter overfaldet.

Det ændrer heller ikke ved vurderingen af [forurettedes] forklaring, at vidnerne [F og G] ikke i retten har forklaret i overensstemmelse med bemærkninger i politirapporterne om, at en person afbrød volden. Det bemærkes herved, at rapportforklaringerne er optaget af forskellige politifolk og afgivet ganske kort efter gerningstidspunktet og forud for [forurettedes] forklaring på hospitalet samme dag.

Landsretten lægger herefter og i fravær af en forklaring fra tiltalte om et sandsynligt hændelsesforløb i det hele [forurettedes] forklaring til grund.

Det tiltrædes derfor og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, at tiltalte er fundet skyldig i forsøg på manddrab som sket.”

Som det fremgår, henviser landsretten til byrettens dom, hvor der med hensyn til tiltaltes forsæt står:

”Under hensyn til forurettedes forklaring om, at tiltalte inden det første stik udtalte ”jeg vil stikke dig i hjertet” og efter karakteren og antallet af stik sammenholdt med …, at tiltalte ved flere lejligheder havde planlagt at overfalde forurettede og udtalt, at han ville slå forurettede ihjel, finder retten det bevist, at tiltalte ved overfaldet på forurettede den 3. august 2014 havde til hensigt at slå forurettede ihjel.”

Samtlige nævninger og dommere i landsretten var enige med byretten i at fastsætte straffen til fængsel i 6 år, idet der ikke var grundlag for at fravige det sædvanlige udgangspunkt for straffen ved drabsforsøg.

Hvad synes du om dommen

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •