44-årig mand idømt 15 års fængsel for bl.a. røveri og manddrab

Ved Retten i Sønderborgs dom af 10. september 2009 blev tiltalte idømt fængsel i 14 år for den 23. juli 2008 med flere knivstik at have dræbt en 54-årig kvinde, i hvis lejlighed han havde søgt tilflugt efter at han under anvendelse af samme kniv havde begået et forsøg på røveri mod Tønder Sparekasse og et røveri mod Sydbank i Tønder. Udbyttet ved røveriet mod Sydbank var 7.400 kr. Endvidere blev tiltalte dømt for røveri af en jakke fra kvindens lejlighed og brugstyveri af kvindens cykel.

Tiltalte ankede dommen til landsretten med påstand om frifindelse for drab, idet tiltalte dog erkendte vold med døden til følge. Anklagemyndigheden ankede med påstand om skærpelse.

Vestre Landsret har den 23. februar 2010 i en nævningesag tiltrådt, at tiltalte var fundet skyldig i drab.

Der blev afgivet 16 stemmer for at forhøjede straffen til fængsel i 15 år, 1 stemme for at stadfæste straffen og 1 stemme for at forhøje straffen til fængsel i 16 år. Der var enighed om ved straffastsættelsen at lægge vægt på, at tiltalte trængte ind i hjemmet hos en for ham ukendt kvinde, at han ikke umiddelbart havde berigelseshensigt, men at han efter sin egen forklaring stak hende med kniven, da han ville tage hendes jakke. Herudover har landsretten lagt vægt på forholdets grovhed, at tiltalte tidligere er straffet bl.a. for røverier, og at det begåede bankrøveri og forsøget på bankrøveri er sket under anvendelse af kniv.

Strafferammen for manddrab

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •