3 mænd idømt 3 års fængsel for voldtægt

Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg har i dag afsagt dom i en straffesag, hvor tre mænd på 33, 46 og 57 år hver er idømt fængsel i 3 år for at have voldtaget en 20-årig udvekslingsstudent den 5. september 2014 tidligt om morgenen.

Kvinden var på vej hjem efter en bytur og mødte tilfældigt først den 57-årige mand på stisystemet ved CBS på Frederiksberg. De tre mænd havde opholdt sig på græsset omkring CBS siden aftenen før, hvor CBS havde holdt intro-fest for nye studerende.

De tre mænd nægtede sig skyldige.

Retten fandt imidlertid, at det var bevist, at den 57-årige greb fat i kvinden og hev hende omkuld i græsset, hvorefter han og den 46-årige mand holdt hende nede, mens den 33-årige voldtog hende.

Retten lagde vægt på forklaringerne fra kvinden og fra et vidne, der kom til stedet, efter at han tilfældigt havde opdaget, at der foregik et overfald. Retten lagde endvidere vægt på de spor af dna, som var sikret på kvinden og på de tre tiltalte. Dna-sporene pegede med den størst mulige sandsynlighed på, at den 33-årige var den af mændene, der gennemførte selve voldtægten. Retten lagde endelig vægt på de øvrige forklaringer og beviser, herunder en telefonaflytning, som politiet foretog samme morgen af en af telefon tilhørende en af de tiltalte.

Ved fastsættelsen af straffen lagde retten vægt på, at der var tale om en overfaldsvoldtægt begået af de tre mænd i forening. To medlemmer af retten stemte for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år, mens et medlem af retten stemte for at fastsætte retten til fængsel i 3 år og 6 måneder.

De dømte, der er statsborgere i Rumænien, havde ingen nævneværdig tilknytning til Danmark, og blev derfor udvist af Danmark for bestandigt.

Den forurettede kvinde blev tilkendt 80.000 kr. i tortgodtgørelse.

De dømte, der har været frihedsberøvet siden den 5. september 2014, blev fortsat varetægtsfængslet efter dommen.

Sagen har journalnummer SS-9954/2014.

Hvad synes du om dommen?

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •