2 unge mænd idømt fængsel i 2 år hver for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 d ( Terrorhandlinger )

23-06-2014

V.L. S-0763-13

Sagen er behandlet af 5. afdeling.

Vestre Landsret har i dag i en nævningesag idømt 2 unge mænd fængsel i 2 år hver for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3, ved i forening at have forsøgt at lade den ene af de to tiltalte oplære til at begå handlinger omfattet af straffelovens § 114 ( terrorhandlinger ).

Det er den første sag om straffelovens § 114 d, stk. 3, der er påkendt ved domstolene.

Tiltalen (forhold 1)

De to mænd var tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3, ved i en periode fra november 2011 til marts 2012 i forening at have ladet den ene (T1) træne, instruere eller på anden måde oplære til at begå terrorhandlinger, idet den anden (T2) købte flybillet udstedt i eget navn og overdrog den samt udlånte sit pas til T1, der i november 2011 rejste til Somalia, hvor han frem til marts 2012 i en Al-Shabaab træningslejr tæt ved Mogadishu i Somalia modtog træning, instruktion eller anden oplæring til at begå terrorhandlinger, mens T2 i Danmark indsamlede og foranledigede, at penge blev sendt til Somalia til dækning af omkostninger til T1’s ophold og træning, ligesom T2 under adskillige telefonsamtaler med råd og opmuntring støttede T1 i hans forehavende.

Afgørelsen af skyldsspørgsmålet

Et flertal på 7 nævninger og alle 3 juridiske dommere fandt de tiltalte skyldige i tiltalen i dette forhold, dog således at de tiltalte alene var skyldige i forsøg, og at T1’s ophold i en Al-Shabaab lejr alene fandt sted fra omkring den 19. januar til den 15. februar 2012, og at der ikke blev sendt penge til T1 til dækning af omkostninger til hans træning.

Et mindretal på 2 nævninger stemte for at frifinde T1 samt for at finde T2 skyldig på samme måde som flertallet, men med den yderligere begrænsning, at T2 ikke var skyldig i medvirken med hensyn til køb af flybillet og udlån af pas.

Efter stemmeafgivningen blev de tiltalte begge fundet skyldige som anført af flertallet.

Alle nævninger og dommere var enige om, at det måtte lægges til grund, at Al-Shabaab har begået alvorlige overgreb mod bl.a. civile i Somalia og andre afrikanske lande, og at Al-Shabaab må anses for en organisation, der på tidspunktet for de handlinger, der var omfattet af tiltalen, anvendte og havde til hensigt at anvende terror.

Flertallet fandt det i overensstemmelse med T1’s egen forklaring bevist, at T1 havde opholdt sig i en Al-Shabaab lejr, og at T1 – i modstrid med dennes forklaring – efter bevisførelsen i øvrigt, herunder nogle aflyttede telefonsamtaler, hvorefter T1 bl.a. skulle lære at lave bomber, tog ophold i lejren med henblik på at lade sig oplære til at begå terrorhandlinger og med forsæt hertil. Flertallet fandt dog ikke tilstrækkeligt bevismæssigt grundlag for, at T1 nåede at blive oplært i fremstilling af bomber, våbenbrug eller lignende. Der var derfor kun grundlag for at finde de tiltalte skyldige i forsøg.

Flertallet fandt det bevist, at planen om opholdet i lejren var lagt allerede før T1’ s afrejse fra Danmark. Flertallet fandt endvidere, at T2 med forsæt til, at T1 skulle oplæres til at begå terrorhandlinger, havde medvirket ved planen om opholdet ved at købe flybilletter i eget navn og udlån af sit pas og ved indsamling og forsendelse af penge til T1 samt støttet T1 med råd og opmuntring.

Mindretallet fandt det ikke bevist, at T1 før afrejsen fra Danmark havde forsæt til at lade sig oplære til at begå terrorhandlinger, og mindretallet fandt herefter, at T1 skulle frifindes, da forholdet på den baggrund ikke var omfattet af dansk straffemyndighed. Mindretallet fandt derimod T2 skyldig på samme måde som flertallet, men med den yderligere begrænsning, at T2 ikke havde medvirket ved køb af billetter og udlån af pas.

Alle nævninger og dommere var enige om at frifinde begge de tiltalte i et yderligere forhold (forhold 2), hvor der var rejst tiltale for økonomisk støtte til Al-Shabaab. Det er således ikke fundet bevist, at der var tilgået Al-Shabaab konkrete beløb, eller at de tiltalte i øvrigt havde tilvejebragt eller indsamlet midler til Al-Shabaab.

Straffastsættelsen

Der blev afgivet 14 stemmer for at fastsætte straffen for hver af de tiltalte til fængsel i 2 år, mens der blev afgivet 3 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 3 år for hver af de tiltalte og 1 stemme for at fastsætte straffen til fængsel i 1 ½ år for hver af de tiltalte.

Der blev herved bl.a. lagt vægt på forholdets karakter af oplæring til at begå terrorhandlinger, der fører til, at straffen som det klare udgangspunkt må være en ubetinget fængselsstraf af betydelig længde. Hertil kommer, at planen blev bragt så vidt, at T1 lod sig optage i en Al-Shabaab lejr.

På den anden side er der lagt vægt på, at der alene er dømt for forsøg, og at der således ikke er tale om, at T1 faktisk har modtaget oplæring til at begå terrorhandlinger, og at det derfor ikke vides, hvorledes T1 ville have reageret, hvis han var nået frem til den egentlige oplæring. Det bemærkes herved, at T1 kort efter afslutningen af opholdet i lejren tog skridt til at komme hjem så hurtigt som muligt.

Under hensyn til omfanget af T2’s bistand under hele forløbet var der uanset hans unge alder ikke grundlag for at fastsætte en mildere straf end for T1.

Om sagen i øvrigt

Landsrettens dom er en ændring af byrettens dom i sagen. Ved byrettens dom blev de tiltalte idømt hver 3 år og 6 måneders fængsel, idet et flertal ved byretten – i modsætning til landsretten – havde fundet de tiltalte skyldige i fuldbyrdet overtrædelse af straffelovens § 114 d, stk. 3, i forhold 1. Ved byretten blev begge de tiltalte ligesom i landsretten frifundet i forhold 2 vedrørende økonomisk støtte til Al-Shabaab.

De tiltalte har under sagen været varetægtsfængslet fra maj 2012 frem til domsafsigelsen i landsretten d.d.

Straffelovens § 114 d

Straffelovens § 21

Hvad synes du om dommen?

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •