10.000 kr. i bøde for overtrædelse af navneforbud – ikke nødret

Retten på Frederiksberg

Retten på Frederiksberg har i dag idømt en 73-årig mand en bøde på 10.000 kr. for i fire tilfælde at have overtrådt rettens forbud mod offentligt at gengive navnet på en sigtet i en straffesag.
Den 73-årige var tiltalt for i strid med et navneforbud offentligt at have gengivet navnet på en person, herefter kaldet XX, der er sigtet for den 5. februar 2013 at have forsøgt at dræbe den 73-årige ved at skyde ham. Navneforbuddet var nedlagt af retten efter begæring fra XXs forsvarer, da offentlig gengivelse af XXs navn ville udsætte nogen for en unødvendig krænkelse.
XX blev den 7. november 2013 varetægtsfængslet in absentia (dvs. uden at være til stede), da retten fandt, at der var begrundet mistanke om, at han var skyldig i forsøg på manddrab af den 73-årige. XX blev efterfølgende anholdt og varetægtsfængslet i Tyrkiet med henblik på udlevering til Danmark. XX blev løsladt i Tyrkiet i foråret/sommeren 2014 og er efterlyst.

I retten erkendte den 73-årige, at han bevidst havde offentliggjort XXs navn, selvom at han var bekendt med navneforbuddet. Den 73-årige mente imidlertid, at han skulle frifindes efter reglerne om nødret, hvorefter en handling, der ellers ville være strafbar, ikke straffes, hvis den er nødvendig til at afværge truende skade på person eller ting. Den 73-årige ville ved at offentliggøre XXs navn opnå, at XXs identitet blev kendt i offentligheden, så der kunne komme oplysninger fra offentligheden om XX med mulighed for, at XX derved kunne blive pågrebet. Subsidiært påstod den 73-årige, at straffen skulle bortfalde.

Retten mente ikke, at det havde været nødvendigt for den 73-årige at overtræde navneforbuddet for at afværge en trussel og bemærkede, at en legalisering af overtrædelse af bestemmelse om navneforbud som nødretligt begrundet, selv under de foreliggende omstændigheder, hvor den 73-årige er forurettet i en meget alvorlig sag, kan bringe formålet med navneforbud i fare.

Den 73-årige blev idømt en bøde på 10.000 kr. Retten mente, at der trods sagens omstændigheder ikke var grundlag for strafbortfald og lagde blandt andet vægt på, at den 73-årige i fire tilfælde bevidst havde offentliggjort navnet til en bredere kreds, herunder at han i to af de fire tilfælde havde overtrådt navneforbuddet efter, at han var sigtet for de to andre tilfælde.

Retten bemærkede, at XX alene er sigtet i sagen og på nuværende tidspunkt ikke er afhørt, og at XX, som den 73-årige selv udpeger som gerningsmand og omtaler som sin attentatmand, ikke er dømt eller tiltalt.

Den 73-årige har nu 14 dage til at afgøre, om han vil anke dommen.

Dommen i sin helhed fremgår nedenfor i anonymiseret form, hvor den tiltalte 73-årige er benævnt YY.

Sagen har j.nr. SS 444/2016.

Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til pressekontaktdommer Kari Sørensen, direkte telefonnummer 9968 5142 eller mail kars@domstol.dk.

”…

D O M

afsagt den 4. marts 2016

Anklagemyndigheden
mod
[YY]

Anklageskrift er modtaget den 8. januar 2016. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 15. februar 2016.

[YY] er tiltalt for

1.
overtrædelse af retsplejelovens § 32b, stk. 2, jf. § 31
ved den 13. oktober 2014 og den 27. november 2014 på den svenske hjemmeside www.d-intl.com i strid med et af Retten på Frederiksberg af 30. april 2014 nedlagt navneforbud vedrørende en person, der er sigtet i en straffesag, offentligt at have gengivet den pågældende sigtedes navn, stilling eller bopæl, idet [YY] forfattede og publicerede artiklerne “Danmark kalder islam-kritikere: Hold jeres kæft” og “[den pågældende sigtedes navn] er hos ISIS, der elsker ham højt,” hvori den pågældende sigtedes navn blev gengivet flere gange.

2.

overtrædelse af retsplejelovens § 32b, stk. 2, jf. § 31
ved som forfatter af bogen “Attentatet,” som blev udgivet i Danmark den 9. oktober 2015 af forlaget People’s Press, i strid med et af Retten på Frederiksberg af 30. april 2014 nedlagt navneforbud vedrørende en person, der er sigtet i en straffesag, offentligt at have gengivet den pågældende sigtedes navn adskillige gange i bogen og bl.a. at have skrevet: “Før jeg forlader disse oprivende tildragelser, må jeg kommentere det faktum, at jeg har valgt at benævne min attentatmand ved navn. Jeg er fuldt opmærksom på, at retten har nedlagt navneforbud, men det vil jeg ikke finde mig i. For det første var navnet [den pågældende sigtedes navn] allerede sluppet ud inden navneforbuddet, og det har hele tiden stået at læse i tyrkisk presse, der skrev en del om sagen. Enhver kan google sig frem til navnet, og det er også muligt at finde et billede af ham.”

3.

overtrædelse af retsplejelovens § 32b, stk. 2, jf. § 31
ved den 1. januar 2016 på sin offentlig tilgængelige Facebook-profil i strid med et af Retten på Frederiksberg af 30. april 2014 nedlagt navneforbud vedrørende en person, der er sigtet i en straffesag, offentligt at have gengivet den pågældende sigtedes navn, stilling eller bopæl eller på anden måde at have offentliggjort den pågældendes identitet, idet [YY] lagde et klassebillede fra den pågældendes daværende gymnasieklasse på sin Facebook-profil og som kommentar til billedet skrev: “Bag den siddende rektor står [den pågældende sigtedes navn], der prøvede at skyde mig i februar 2013” og “kyndige folk siger, at jeg har byttet om på de to smilende mordere, og at [den pågældende sigtedes navn] er ham til højre.”

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 10.000 kr.

Tiltalte har principalt påstået frifindelse, idet det gøres gældende, at forholdene er straffri som omfattet af straffelovens § 14 om nødret, subsidiært at straffen skal bortfalde. Tiltalte har erkendt de faktiske forhold, som er beskrevet i anklageskriftet,

Sagens oplysninger

Tiltalte, [YY], blev den 5. februar 2013 udsat for drabsforsøg. Den 7. november 2013 blev en person (herefter benævnt XX) sigtet og fængslet in absentia. XX er ikke afhørt til sigtelsen, og varetægtsfængsling er sket i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1. nr. 1, idet retten fandt, at der er begrundet mistanke om, at XX har gjort sig skyldig i forsøg på manddrab.

Den 30. april 2014 afsagde Retten på Frederiksberg kendelse om, at det forbydes offentligt at gengive, navn, stilling eller bopæl for sigtede, ligesom den pågældendes identitet ikke på anden måde må offentliggøres. Navneforbuddet er nedlagt i medfør af retsplejelovens § 31, stk. 1, nr. 2.

Navneforbuddet blev ved rettens kendelse af 30. oktober 2014 opretholdt. Kendelsen blev stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 24. november 2014. Navneforbuddet er efterfølgende opretholdt ved Frederiksberg Rets kendelse af 27. januar 2016 og stadfæstet ved Østre Landsrets kendelse af 15. februar 2016. Anmodningen om navneforbud og opretholdelsen heraf er fremsat af sigtedes forsvarer. Anklagemyndigheden har ikke protesteret i mod, at navneforbuddet ophæves.

Sigtede XX blev efter rettens kendelse af 30. april 2014 anholdt og varetægtsfængslet i Tyrkiet med henblik på udlevering til Danmark. Sigtede blev løsladt i Tyrkiet i foråret/sommeren 2014 og er forsat efterlyst.

Der er foretaget dokumentation af artiklerne fra den svenske hjemmeside og af uddrag af tiltaltes bog “Attentatet” samt opslag på tiltaltes Facebook-profil. Der er endvidere dokumenteret uddrag af avisartikler af 8. oktober 2015 og 27. januar 2016 med anmeldelse af “Attentatet” og omtale af rettens afgørelse om navneforbud af s.d.

Forklaringer:

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Dele af forklaringen er afgivet for lukkede døre. Forklaringen er gengivet i retsbogen.

Rettens begrundelse og afgørelse

Tiltalte har erkendt, at han bevidst har offentliggjort sigtedes XXs navn og identitet i artiklerne på den svenske hjemmeside, i bogen “Attentatet” og på sin Facebook-profil, som beskrevet i anklageskrifterne forhold 1 – 3, uagtet, at han var bekendt med forbuddet herimod.

Tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at forholdet er omfattet af straffelovens § 14 om nødret og har til støtte herfor anført, at han frygter for sit liv. Han blev den 1. september 2014 gjort bekendt med, at XX var blevet løsladt i Tyrkiet. Ved at offentliggøre sigtede XXs navn og billede ville han opnå, at sigtedes identitet herved blev kendt i offentligheden, hvorved der kunne fremkomme oplysninger fra offentligheden om sigtede, hvis han kom tilbage til Danmark, og således øge muligheden for, at han derved kunne blive pågrebet.

Bestemmelsen i straffelovens § 14, hvorefter handlinger der ellers ville være strafbare ikke straffes, forudsætter, at handlingen har været nødvendig for at afværge truende skade på person eller ting. Retten finder det ikke godtgjort, at der foreligger forhold, hvorefter det har været nødvendigt for tiltalte at overtræde rettens bestemmelse om navneforbud for at afværge en sådan trussel. Tiltaltes subjektive opfattelse heraf kan ikke tillægges betydning.

Retten bemærker endvidere, at en legalisering af overtrædelse af bestemmelse om navneforbud, som nødretligt begrundet, selv under de foreliggende omstændigheder, hvor tiltalte er forurettet i en meget alvorlig sag, vil bringe formålet med navneforbud i fare.

Da forholdene ikke er straffri efter straffelovens § 14, og da tiltalte i øvrigt har erkendt bevidst at have overtrådt bestemmelsen om navneforbud, findes han skyldig i tiltalen i forhold 1 – 3.

Retten bemærker ved straffens fastsættelse, at straffen for overtrædelse af retsplejelovens § 31 som udgangspunkt bør fastsættes til 5.000 kr. for ét forhold i førstegangstilfælde. Tiltalte har i 4 tilfælde bevidst overtrådt bestemmelsen om navneforbud. Overtrædelserne, som er beskrevet i forhold 2 og 3, er sket efter, at tiltalte forudgående var sigtet for overtrædelserne beskrevet i forhold 1, hvilket er tillagt skærpende betydning.

Retten bemærker endvidere, at den person, der er beskyttet af navneforbuddet, alene er sigtet og på nuværende tidspunkt ikke afhørt. Pågældende, som tiltalte selv udpeger som gerningsmand og omtaler som sin attentatmand, er ikke tiltalt eller dømt.

Retten har ved straffens fastsættelse henset til, at tiltalte den 5. februar 2013 blev udsat for drabsforsøg, idet en person forsøgte at skyde ham. Under de foreliggende omstændigheder, hvor tiltalte flere gange bevidst har overtrådt rettens bestemmelse om navneforbud ved at offentliggøre navnet til en bredere kreds, findes der imidlertid ikke grundlag for at lade den forskyldte straf bortfalde.

Efter en samlet bedømmelse af de foreliggende forhold fastsættes straffen i medfør af retsplejelovens § 32b, stk. 2, jf. § 31 til en bøde på 10.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.

Thi kendes for ret:

[YY] skal betale en bøde på kr. 10.000.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
…”

Hvad synes du om dommen

Kommentar

Kommentar

  •  
  •  
  •  
  •